Parterapi

Vil du vide lidt om parterapi?

Oplever i at have dårlig kommunikation, gentagne konflikter og manglende tryghed i jeres parforhold? Alle disse er normale i et parforhold, men når konflikterne ikke bliver løst, kan det ryste trygheden i parforholdet. I parterapi kan i arbejde med strategier for tryg kommunikation og forståelse for hinandens baggrund, så konflikter bliver løst og ikke gentaget.

Med psykologen udfolder vi sammen tidligere oplevelsers betydning for jeres individuelle måde at være i relationen. Parterapi kan også bruges til at arbejde med skilsmisse, utroskab og svigt. Læs mere om parterapi herunder.

Introduktion: Hvad er parterapi?

Parterapi hos Online Psykologhjælp går ud på at hjælpe jer med de udfordringer I oplever som par. I parterapien kigger I sammen med psykologen på de vaner og mønstre der er opstået imellem jer og hjælper jer med at bryde negative mønstre og skabe nye opbyggende strategier. Online parterapi kan både bruges til at styrke parforholdet og reparere der hvor noget er gået i stykker. 

Parterapi er for jer, der ønsker at styrke jeres forhold – uanset om I står midt i en svær periode, ønsker at forebygge udfordringer, eller bare vil pleje det, I allerede har sammen. Vores parterapeuter hjælper jer med at få øje på hinanden og de ressourcer, som I måske ikke selv lægger mærke til længere. Samtidig guider vi jer til dybere samtaler og giver jer redskaber til at håndtere de udfordringer, I står overfor, på nye måder.

Med faglig indsigt i kommunikation, konflikthåndtering og de dynamikker, som ofte opstår i parforhold, er vi klar til at tage ansvar i samtalen, når det er nødvendigt, og komme med konkrete forslag til, hvordan I kan skabe forandring og finde nye veje sammen.

Fordele ved online parterapi

Online parterapi giver jer fleksibilitet til at prioritere jeres forhold, uanset hvor I befinder jer. I behøver ikke være i samme rum – terapien kan foregå, selvom I er i hver jeres hjem eller måske endda i forskellige byer. Det eneste, I skal bruge, er en stabil internetforbindelse og et roligt sted.

En anden fordel ved online parterapi er, at det nemt kan tilpasses en travl hverdag. Sessionerne kan finde sted på tidspunkter, der passer jer, f.eks. om aftenen, når børnene er puttet, eller i en pause midt på dagen. I slipper desuden for transporttid og udgifter til at komme frem og tilbage – I bruger kun den tid, som selve terapien tager.

Med online parterapi kan I arbejde med jeres forhold på en måde, der er både fleksibel og effektiv, samtidig med at I får støtte af en erfaren terapeut, der hjælper jer med at finde løsninger og nye perspektiver.

Hvordan foregår en parterapisession?

I parterapi tager vi altid udgangspunkt i, hvad I som par gerne vil opnå. Allerede i den første session taler vi om, hvad I ønsker at få ud af terapien, samtidig med at I introducerer udfordringerne i jeres forhold og fortæller lidt om jer selv og jeres relation.

Efter den indledende session mødes hver af jer individuelt med terapeuten. Her dykker vi ned i jeres personlige livshistorier for at forstå jer hver især bedre. Vi taler om, hvordan I opfatter kærlighed, jeres måder at håndtere konflikter på, og hvordan I kommunikerer. Disse individuelle samtaler giver terapeuten en dybere indsigt, der styrker det videre arbejde med jer som par.

Når I mødes igen som par, deler terapeuten nogle af de vigtigste indsigter fra de individuelle samtaler. Sammen beslutter vi derefter, hvilke områder I ønsker at fokusere på, og hvad målet for terapien skal være.

Hvor mange sessioner der er brug for, afhænger af jeres mål og proces – en rettesnor kan dog være at jo længere tid man venter med at søge hjælp, desto længere tid kan det tage at få bearbejdet det, da I kan have nået at tabe tillid og tryghed til hinanden. Det betyder dog aldrig at det er for sent, men nærmere at forebyggelse er mere effektivt end reparation. Nogle par har brug for få sessioner, mens andre vælger et længere forløb. Terapien tilpasses altid jeres behov og tempo, så I kan arbejde med jeres relation på en måde, der føles meningsfuld for jer.

Hvem kan have gavn af parterapi?

Online parterapi er for alle par, der ønsker at arbejde med deres forhold – uanset hvor de befinder sig i livet. Det kan være for jer, der:

  • Ønsker at styrke jeres relation og bygge videre på det, I allerede har sammen.
  • Forberede jer på en stor livsforandring, som f.eks. at blive forældre.
  • Står midt i, eller lige har gennemgået, en udfordrende overgang i livet, som flytning, karriereskift eller tab.
  • Oplever krise, som konflikter, utroskab eller tab af nærhed.
  • Vil forebygge fremtidige udfordringer og skabe en stærkere forståelse af hinanden.


Uanset om I ønsker at genfinde hinanden, navigere i en svær situation eller bare pleje jeres forhold, kan online parterapi hjælpe jer med at finde nye veje sammen.

Almindelige temaer i parterapi

Nogle af de typiske temaer par har brug for hjælp til er:

  • Kommunikation og konflikthåndtering.
  • Genopbygning af tillid og nærvær
  • Intimitet og seksualitet.
  • Samarbejde om børn og familieliv.
  • Bearbejdning af utroskab eller svigt.

Hvordan booker man og hvad koster det?

Marlene priser:

1800

Christiane priser:

900

I kan booke en gratis forsamtale via vores bookingsystem eller på mail. Har i spørgsmål er i velkommen til at skrive en SMS eller mail.